,

At skælde ud

skælde ud

Årh hvem har som mor (eller far) ikke skældt ud på sine børn blot for bagefter at fortryde helt ind i hjertet? Har du? Det har jeg! Mange gange!

Så meget skæld ud, at jeg bagefter overvejede, om jeg var i stand til at være mor!

skælde ud ex

Har du prøvet at skælde ud, blive højlydt irriteret over, at barnet fx. ikke ville være med til det, som du lige synes kunne være hyggeligt, og som du har anstrengt dig så meget for? Det har jeg!

At skælde ud gør ondt – på alle deltagere. Rigtigt ondt!

Du kan, når du har skældt (for meget) ud, eller imens du gør det, vælge:

1. Sige “sådan er det, det overlever han/hun nok – det gjorde jeg jo!”
2. Stoppe op, sige til barnet/børnene: “jeg går lige et øjeblik.” og vende tilbage bagefter og snakke almindeligt og komme igennem konflikten uden skæld.

Valget er helt og holdent dit. Du bestemmer, hvad du vil.

Hvis du nu sidder og tænker; “jamen, det er ikke altid, jeg kan stoppe!”, så læs mere her.

Nr. 1

Hvis du vælger 1., så tænker jeg; “Ja! Du overlevede! Men om du stadig kan mærke den skæld ud – ja det tror jeg faktisk.” Hvis du har valgt 1. mange gange, så er du lige som mig, og særligt hvis du nu er nået til ikke længere at ville vælge 1., men har svært ved 2. Nr. 2. kræver nemlig øvelse.

Der er lavet utallige undersøgelser, der viser, at det er skadeligt at skælde ud, at barnet bliver påvirket negativt i sit selvværd, i sine celler og meget mere – de undersøgelser får du ikke her, du får ikke mere, du kan slå dig selv oveni hovedet med her.

Her handler det om, hvad du kan vælge at gøre i stedet, og ikke mindst hvordan.

Nr. 2

Nr. 2. kræver også, at du tør være ærlig. Og at du tillader dine egne følelser at komme frem i lyset.

Du skal være ærlig overfor dig selv og overfor barnet.

Fortæl barnet, at du øver dig. “Jeg øver mig skat – det var ikke ok at skælde sådan ud – jeg lover at øve mig.” Jeg gjorde det ved mine unger allerede, da de var meget små – altså som i 1 år eller deromkring, og i dag har jeg børn, som altid ved at jeg øver mig – som endda husker mig på, at jeg øver mig 😉

Og så overfor dig selv. JA, det er svært, JA, du vil gerne ændre det, JA, du bliver sur og vred igen, NEJ, du vil ikke mere, men du gør det alligevel – måske endda lige om lidt.

Sig undskyld til dig selv. Acceptér, at det er en del af dig.

At stoppe op kræver bevidsthed, erkendelse og mod. Når du har bevidsthed om, at det er det, du gør, så kommer erkendelsen af, at det skal være anderledes samtidig.

Modet til at ændre det, kommer sammen med din viden om, at det er skidt for dit barn. Præcis som du ville finde modet til at slå en sabeltiger, hvis den ville tage dit barn – uanset hvor ulogisk og farligt det ville være.

Ændringen

Du kan ikke ændre dette over night. Det kræver arbejde, mål, vedholdenhed og øvelse.

Ændringen er en blanding af accepten og den nye plan.

Accepten af, at du har gjort og kommer til at gøre ting mod dit eget barn, din egen guldklump, som ikke er godt. Hvordan kommer du nogensinde dertil??? Jeg kan huske, at jeg nægtede det i starten. Jeg slog mig selv mega hårdt, og jeg overvejede faktisk på et tidspunkt, om jeg skulle blive eller smutte, hvad der var bedst for mine børn. Reelt set.

Accepten fandt jeg i snakken med andre mødre, min terapeut og min healer; alle fortalte de mig, at jeg var den bedste mor for mine børn. At uanset skæld ud, råb og at jeg kunne finde på at forlade mit grædende barn (liggende et sikkert sted) blot for at finde ro et andet sted selv, var helt ok, jeg var helt ok, jeg var stadig en kærlig mor, der elskede (og elsker) sine børn.

Accepten fandt du også ved at sætte ord på det. Ved at snakke om det. Ved at melde ud at det er svært. Ved at være ærlig og bede om andres ærlighed og hjælp.

Og så til helingen af det og den nye plan:

Hver gang du mærker en følelse såsom vreden, der får dig til at skælde ud, så er det barnet indeni dig. Den lille udgave af dig. Den del af dig, som ikke er blevet hørt på et tidspunkt, den del af dig, som har brug for omsorg, støtte, kærlighed, nus, kys, kram og lignende. Og giv hende det. Tag dig af hende. ELSK hende!

Du skal elske og passe lige så meget på pigen inden i dig, som barnet udenfor dig ♥

Det at tage dig af dit indre barn, af den pige inden i dig, som er ked af det, vred, utryg og usikker, det giver dit ydre barn SÅ enorm stor kærlighed og tryghed, fordi du mærker mere kærlighed og tryghed og derfor kan give mere.

Husk at gentage hele processen ♥

Del for mig...Share on FacebookGoogle+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInEmail to someone
0 svar

Skriv en kommentar

Vil du være med i debatten?
Jeg vil elske dit bidrag!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *