,

Sygdom som udvikling

Sygdom = udvikling.

Det er min påstand.

Nogle vil være dybt og grundlæggende uenige med mig, og det er helt ok, men jeg har stadig den overbevisning, at sygdom er af “det gode”, hvis vi vil det. Og jeg har stadig den overbevisning, at vi kan bruge sygdom som udvikling.

Med vores børn er det ret tydeligt at se: de bliver syge med feber, opkast, snot eller noget fjerde (eller det hele), og når de er blevet raske, kan de gå, snakke, kravle, nye ord eller nye opfattelser.

Der følger altid udvikling lige efter sygdomsperioden.

Hver gang.

Prøv at lægge mærke til det i fremtiden, hvis du endnu ikke har set det ♥

Dette har jeg vidst og været vidne til mange gange hos mine 3 børn. Og på et tidspunkt faldt det mig ind, at det da vel ikke stoppe, bare fordi vi fylder x antal år??!

Og nej det gør det ikke!

MEN

Når vi når en vis alder (for nogle er det også sådan med børnene), handler det kun og udelukkende om at blive rask NU! Og vi tager alverdens medicin, fordi vi ikke har tid til at være syge, eller er bange for sygdommen.

Dermed kommer vores krop og sind ikke igennem sygdommen, og dermed “mister” vi muligheden for udvikling!

Jeg bruger “”, fordi muligheden jo ikke er væk for altid ♥

Hvis du har bekæmpet sygdom med næb og klør indtil i dag, så fortvivl ikke! Det er ikke slut, prut for dig og udvikling!

Du får alle de muligheder, som du har brug for.

Det er også derfor nogle af os bliver syge igen og igen (og igen), fordi vi får alle de muligheder, som vi har brug for. Hele livet.

Hvis du har læst med her til, så lov mig, at du ikke bruger din nye viden til at slå dig selv oveni hovedet ♥ Det er ikke meningen med dette indlæg ♥

Meningen er oplysning, så du kan træffe et bevidst valg ♥

Så du kan vælge om du vil sige “jeg kan ikke” eller jeg “vil ikke”. Det kan du læse mere om her.

For at kunne se din egen udvikling, skal du naturligvis kende dig selv – både godt og indgående. Sådan rundt i krogene. Ud i ydrepositionerne osv.

Det kommer du blandt andet til på mit online forløb ♥

Når du kender dig selv, og kan mærke dig selv og dit indre, så vil sandheden om udviklingen være meget lettere tilgængelig for dig.

Det, der er det svære ved dette, er, at det til tider ikke er så rart at erkende den udvikling, som ligger for fødderne af dig til dig – unik udviklingsmulighed til dig.

Men husk hele tiden, at du vælger jo selv! Der er ingen krav om, at du skal udvikle dig! OG der er ingen sanktioner – såsom værre sygdom eller lignende.

Din krop giver dig, hvad du og den kan klare på det pågældende tidspunkt ♥

PS. Jeg kender en dame, som i dén grad kan guide dig på denne rejse fra sygdom som udvikling – jeg bruger hende selv – hun hedder Charlotte Kure.

,

At tilpasse sin adfærd

Jeg har lige “set” noget nyt i dag, og jeg vil rigtigt gerne dele med dig, hvornår det er ok – og ikke ok – at tilpasse sin adfærd i min optik.

Jeg er sådan én, der altid har tilpasset min adfærd i større eller mindre grad.

I skolen var jeg den flinke, modne pige, som gjorde oprør helt i det skjulte. Jeg åd rigtigt meget af oprøret, og kun yderst sjældent kom der noget “forkert” ud af min mund eller via min adfærd. Kom der endeligt noget ud på den ene eller anden måde, så lærte jeg lynhurtigt, at jeg skulle undskylde! (deraf også min aversion mod ordet “undskyld”!)

I dag havde jeg en oplevelse, hvor jeg tidligere ville have tilpasset min adfærd – ud over mine grænser.

 

Og det er det, der er hele essensen i dette.

– ud over mine grænser.

Mennesker er flokdyr.

Derfor har vi behov for at få flokken til at fungere, og få tingene til at flyde på nemmeste og mest behagelige vis.

MEN

Nogle af os kommer til at hjælpe med det – ud over vores egne grænser.

Så hvor jeg tidligere – særligt i parforhold – har tilpasset mine ord og min adfærd efter den andens humør og ord ofte langt ud over mine grænser, er jeg i dag nået til, at jeg kan se, at det ville jeg tidligere have gjort, men jeg kan vælge at lade være nu.

Tidligere kunne jeg ikke vælge!

Det skete automatisk.

Fordi jeg var vant til at skulle tilpasse mig, vant til at jeg ikke måtte være skyld i andres ubehag.

 

Helt konkret eksempel

Helt konkret skete der det i dag, at min yngste tabte en tallerken fyldt med mad på gulvet hjemme hos deres far.

Jeg var inviteret på aftensmad, så reelt set var det ikke mit ansvar at få ryddet op osv.

Men jeg mærkede i nogle sekunder bekymringen for min ex-mands reaktion, selvom vi ikke på nogen måder bor sammen eller er sammen. Jeg mærkede det. Jeg kunne vælge.

Naturligvis tog jeg mig af knægten, som blev både ked og forskrækket, og jeg sørgede for, at de andre ikke fes rundt i rester og skår, men jeg tog ikke ansvar for, om min ex. blev sur, irriteret eller noget andet.

Det havde jeg gjort tidligere….

 

Så hvornår er det ok?

Så når jeg skriver, at det ikke er ok, at tilpasse sin adfærd, så mener jeg KUN, hvis det er ud over dine egne grænser.

For at få en flok (familie) til at fungere, så kræver det tilpasning og hensyn og omsorg – men aldrig ud over dine egne grænser.

Tilpasser du dig flokke/familien ud over dine egne grænser?

 

PS.

Vil du lære hvornår og hvordan? Vil du holdes i hånden og hjælpes på vej og igennem udviklingen?

Vil du have nærende relationer, udvikling for fuld hammer og deling med andre fantastiske mennesker, der vil samme vej?

Tjek mit 10 måneders forløb HER.

 

,

At fejle som mor

Kender du følelsen af at fejle som mor? At have gjort noget nærmest (eller helt) utilgiveligt i dit “job” som mor?

Det gør jeg!

Også den dag i dag – nu varer følelsen bare sjældent mere end max 1/2 time (af gangen 😉 ).

Men tidligere kunne jeg bruge dage – ja uger eller måneder på at have det virkeligt skidt over noget, jeg havde gjort eller måske undladt at gøre.

at fejle som morOg det værste var faktisk, at jeg tænkte: “Hvordan kan du blive ved at fejle som mor???” Jeg slog mig selv hårdt oveni hovedet med at jeg havde råbt af mit barn, at jeg havde skældt ud og gjort forkert, at jeg ikke sørgede for dit, dat og dut, at jeg nu IGEN og IGEN ikke kunne rumme trætte børn (tre stk på én gang – værsgo!) osv osv osv.

Det kender du måske også?

Så vil jeg her dele noget med dig, som jeg tidligere har nævnt, men jeg skriver det gerne igen – rigtigt gerne faktisk, for det er så enormt vigtigt og helt centralt i dit “job” som mor:

 

DU SKAL TAGE DIG AF DIG FØRST!

I mit store online forløb er hele (eller i hvert fald 90%) fokus på dig. DIG MOR. DIG KVINDE.

Hvorfor er det sådan?

Det er det, fordi:

  • når du tager dig af dig og dine behov, får du meget mere overskud.
  • når du har overskud, kan du give mere.
  • når du giver mere, får du mere.
  • når du får mere, kan du give mere.
  • osv osv (jeg tror du har fattet det nu).

Så kære kvinde, kære mor:

Hvad er det, der nærer dig?

Hvad er det, der giver dig overskud?

Undersøg det i dag! Imorgen! Og fortsæt hver eneste dag med at undersøge og tage ved lære ♥

Og nu vil jeg dele min egen nyeste erfaring med at fejle som mor med dig.

Jeg har en fantastisk dejlig dreng, som går i skole.

Han har haft et svært halvt år, og jeg (og hans far) har siddet til utallige møder med lærere og hinanden.

Vi har snakket, vi har lavet planer, vi har fulgt dem, vi har evalueret, vi har snakket mere, vi har …… årh for pokker, vi har prøvet mange konstellationer, fordi vi gerne vil hjælpe vores dreng til en dejlig skoletid.

I går opgav jeg. Han kom igen hjem og fortalte de samme historier – og i min verden føltes det i det øjeblik, som om at intet af vores forsøg og planer osv havde haft reel virkning.

Jeg gav op. Jeg gravede mig mentalt ned.

Og jeg mærkede for alvor, at jeg stadig kunne fejle som mor.

………

Så er jeg sådan indrettet nu, at jeg altid sætter tid af til at være i et hul. Jeg har fået indarbejdet en plan i mit indre, som gør, at jeg lynhurtigt i en hvilken som helst “nedern” situation kan sætte tid på.

Så jeg besluttede, at jeg resten af dagen, måtte have ondt af mig selv, gå rundt og være frustreret, og knurre lidt mere af børnene, og i det hele taget være i et hul.

Men allerede omkring putningen mærkede jeg effekten af mit arbejde med mig selv.

Og jeg bad om hjælp.

Og jeg fik den!

Jeg er så evigt taknemmelig for mine værktøjer, mine muligheder og mine erfaringer ♥

At fejle som mor?

Tja hvis det er være et menneske er at fejle, så ja…

ellers

NEJ!

Jeg har ikke fejlet som mor.

Du har ikke fejlet som mor!

Jeg har øvet mig, og jeg øver mig stadig.

Du øver dig også!

Hvis du vil være endnu skarpere, og have “fingre” i mine værktøjer, så husk juletilbudet på mit store onlineforløb ♥ Indtil den 6. december, kan du få den helt store pakke til 50%! Tjek forløbet her, og husk at trække 50% af prisen på All inclusive versionen.

,

Følelsesmæssig bankkonto

Det er via den følelsesmæssige bankkonto, at vi skaber tillid i en relation.

Vi har alle sammen en følelsesmæssig bankkonto, og det vil sige, at alle andre også har sådan en konto. Din partner/kæreste/mand/kone, dine børn, dine forældre, dine venner/veninder, dine kollegaer, din chef osv osv. Alle.

I mit store online forløb arbejder vi rigtigt meget med at fylde vores egen bankkonto op, vi arbejder med at finde lige præcis dét, som nærer og giver overskud – til dig.

Det er et kæmpe arbejde, og damerne på forløbet arbejder kæmpe-hårdt, og de bliver fantastisk dygtige.

Hvis du vil skabe tillid i en relation, skal du foretage indskud på en konto. Du skal foretage indskud på din egen konto, og det gør du også via disse seks ting/handlinger/adfærd. Men du gør det også ved andre på denne måde.

Mistillid kommer naturligvis via udtræk på samme konto – tænk over det OGSÅ i forhold til din egen konto!

 

En udvidelse.

Her kommer jeg med en udvidelse. En udvidelse af mulighederne – men det er kun muligt at udvide fra noget, som er der – ellers er det jo ikke en udvidelse.

Når du har fundet dine metoder og veje til næring, når du har fundet ud af, hvad det vigtigste for dig er, så kan du begynde at kigge på dine omgivelser.

Hvad og ikke mindst hvem i dine omgivelser nærer dig.

Med denne viden kan du udvide dine muligheder for overskud. Både selv og via dine omgivelser.

 

Hvad vil jeg gerne have dig til at bruge denne viden til.

Nu vil jeg fortælle dig, hvordan du laver indskud på andres følelsesmæssige bankkonto, og så kan du kigge på, hvem der gør det på din konto.

Naturligvis vil jeg derefter rigtigt gerne have dig til at omgive dig endnu mere med de mennesker, der fylder på din konto.

Men jeg vil også rigtigt gerne gøre dig opmærksom på, at du også kan foretage både indskud og udtræk på andres følelsemæssige bankkonto.

Fordelen ved at lave indskud på andres konto er, at det oftest giver dig næring – fordi det er gøre noget for andre nærer de fleste af os. NÅR vi selv er i overskud.

OG så vil jeg rigtigt gerne have dig til at kigge på dine egne indskud og udtræk på din EGEN konto.

 

De 6 ting, som laver størst indskud OG udtræk på andres følelsemæssige bankkonto.

  • Almindelig høflighed.
  • Ærlighed.
  • Overhold løfter.
  • Forventninger.
  • Loyalitet.
  • Sig undskyld og indrøm dine fejl.

 

Følelesmæssig bankkontoAlmindelig høflighed.

Det vil sige, at holde døren for, at “Tak”, spørge til andres velbefindende, påskønne andres gerninger.

Der er en tendens til, at vi ikke skal gøre disse ting mere – fordi vi skal tænke på os selv først. Og vi skal tage os af os selv, for det er kun og helt enkelt DIT ansvar, at dit liv bliver givende og nærende for dig, men det betyder ikke, at vi kan lade andre sejle deres egen sø.

 

Ærlighed.

At være ærlig.

At være dig helt autentisk (indsæt link).

Lad være med at lade noget af dig ligge, fordi du er i tvivl om modtagelsen. Det giver usikkerhed i relationen, og det er et udtræk på den konto, som vi her er ved at fylde op.

 

Overhold løfter.

At bryde sine løfter er nok det aller største udtræk.

Når du giver nogen et løfte, skal du holde det!

Men hvad nu hvis jeg mærker, at jeg ikke kan uden at gå på kompromis med mig selv?
Så skal du overveje, hvad det “koster” dig overfor, hvilket udtræk det vil tage på forholdet.

OG så skal du lære af det!

Næste gang du står overfor at afgive et løfte, skal du finde situationen frem igen, og kigge på den – bruge tid på at overveje, INDEN du afgiver løftet.

 

Forventninger.

Afstemning af forventninger er altafgørende for et forhold og en relation.

Forventninger kan være roden til skilsmisser, brudte forhold til børn/unge, mistet arbejde og meget meget mere.

Så få sat ord på, forsøg at få alles forventninger ud i lyset.

 

Loyalitet.

Hvis du vil beholde dem, der er til stede, skal du være loyal overfor dem, der ikke er til stede.

Det er bedre at være stolet på og respekteret end at være vellidt og sige, hvad du TROR, andre gerne vil have.

Kan en spade for en spade og tag hellere konfrontationen.

 

Sig undskyld og indrøm dine fejl.

Når du kan erkende dine fejl, viser du den anden, at relationen er vigtigere for dig end det at få ret.

Vi laver alle fejl eller udtræk på andres følelsesmæssige bankkonto, og det er helt centralt, at kunne indrømme og sætte ord på, at det var ikke din mening eller i hvert fald ikke hensigten med dine handlinger / ord.

Følelesmæssig bankkonto

,

Hvordan idræt kan smadre et barn….

I folkeskolen for mange år siden. Jeg havde idræt som alle andre børn. Jeg hadede det mere og mere for hvert år, hver måned, hver uge, hver gang vi var i hallen, på sportspladsen, i badet….

Ikke noget voldsomt eksplosivt had. Bare sådan et indre had, som udmundede sig i alverdens forsøg på at finde undskyldninger. Min menstruation blev brugt et utal af gange. Min mor var sød til at skrive i min kontaktbog – også fordi jeg vitterligt havde ondt – nogle gange. Andre gange blev det bare brugt i mit konstante forsøg på at undgå idrætstimerne.

Jeg gik også engang til springgymnastik. Det holdt også op. Jeg var en enkelt gang til håndbold, tror jeg faktisk.

Hvad skete der?

Hvad der skete, vil jeg prøve at undersøge her i indlægget – du kommer nok til at vende tilbage nogle gange, hvis du vil have det hele med.

Resultatet blev nemlig et barn / et ungt menneske / en voksen og moden kvinde, som hadede / hader motion.

En voksen, moden kvinde, som går i indre panik i en sal / en hal eller et lignende sted, hvis nogen vil tage styrringen og få mig til at gøre xxxx. Pt er det faktisk stadig svært for mig at håndtere.

Som skrevet står, så har idrætten totalt smadret min lyst til bevægelse. Og mit indre barn skriger og råber på forståelse, hjælp og kram hver eneste gang jeg forsøger at deltage på et hold eller på anden måde presser mig selv lidt (eller meget).

Men jeg har “hyret” hjælp ♥

Nu er de første skridt taget.

Jeg har taget de første skridt, som for mig er erkendelsen og udmeldelsen til omverdenen; jeg har sendt mine lærere en mail omkring min panik og private træner.

Og så har jeg overladt planlægningen af min træning til Tina Stephansen fra Mor I Form På 10 Minutter. Tina er både dygtig, empatisk og kender til “afskyen” for motion – så jeg føler mig i trygge hænder ♥

Jeg er nået til erkendelsen. Jeg er nået til, at jeg VIL gerne ændre det, men jeg har brug for hjælp, for ellers står jeg ved samme mur igen og igen.

  • Jeg vil gerne undersøge dette af flere årsager:Jeg har brug for og lyst til at ændre det. Min krop skriger på motion og bevægelse, og jeg kan mærke at jeg egentligt gerne vil – fordi jeg gerne vil kunne mere med mine børn.
  • Jeg har en søn, der i dén grad ligner mig som 9 årig. Og så heldigvis ikke alligevel, for han vil gerne. Han putter sig ikke i et hjørne hele tiden. Kun når det er organiseret af lærere, og han ikke kan øvelserne – så forlader han øvelserne, og nogle gange også lokalet.
    Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at han ikke behøver blive voksen med had til motion og bevægelse.
  • Jeg vil gerne undersøge dette, fordi jeg tror på, at jeg deler “skæbne” med andre mødre. Og den ydre del af det, kan fx Tina tage sig af, men den indre del, vil jeg utroligt gerne have med til dig der vil lære at tage dig af dit indre barn og dine “gamle” traumer ♥

Og så er der jo det faktum, at jeg faktisk SKAL have motion på den uddannelse, som jeg er igang med. (Ja endnu engang mener politikerne, at vi når noget som helst med tvang – men det er jo en anden snak!)

Og jeg vil kun bruge min fraværskvote på mine børn og mine kunder 😉 Mine opgaver skal se at blive løst!

Ja, jeg ved det godt! Men det er sådan jeg har det – lige nu ♥

Mine første tanker om, hvad der er sket.

For jeg kan ikke huske det.

Sådan har jeg det med meget af min barndom – ja, helt op til 15 års alderen husker jeg ikke ret meget faktisk.

Men når jeg sætter mig for at undersøge det, så dukker der som regel noget op, og min søde bror og mine søde forældre kan som regel også sætte hukommelsen igang 😉

Men jeg ved jo sådan cirka, hvordan idræt foregår. Og jeg ved, hvordan børn er. Og jeg ved, hvordan sportsnørder (det er så mit ord for folk med passion for sport!) er.

Hvad sker der i den hal?

Når jeg står i salen på skolen og skal lave QiGong sammen med mellem 3 og 7 andre, så stopper mine bevægelser. Jeg kan ikke få mine arme og ben til at hører efter.

De første gange kunne jeg sådan nogenlunde. Og vi var udenfor, så jeg kunne ligesom nemmere trække vejret….

Men de sidste to gange har jeg stort set intet kunnet.

Først kommer smerterne.

idrætDe der smerter, som jeg ved, ikke har noget med reelle smerter at gøre – altså mine muskler er ikke overbelastet, men smerterne kommer af min psykiske smerter….jeg kender den slags smerter i min krop.

Nu kender jeg min krop, så jeg stopper op, og mærker efter hvad der sker.

Jeg mærker, at jeg venter….venter på de der ord, som kommer, når jeg giver op. Ordene fra andre. Ordene om at jeg skal tage mig sammen; stramme lidt op; kom nu! giv lidt mere af dig selv!, du har jo godt af det! det tager ingen sku skade af! osv osv osv.

Dér er jeg væk. Jeg kan ikke gøre andet lige der, end at gå ind til den bette fis indeni, som har brug for kram, støtte og at sidde stille sammen. Så det gør jeg.

Ved først kommende lejlighed forlader jeg stedet og kører hjem.

Men faktisk er det jo ligegyldigt, hvad og hvordan det er opstået – for mig.

Fordi faktum er, at det er der.

Faktum er, at jeg skal handle ud fra, hvad min krop fortæller mig.

Faktum er, at jeg har brug for tid, ro og adækvat pres for at komme frem til styrken til at ændre.

Den primære årsag til at jeg i så mange år har hadet noget, som er så vigtigt, og som jeg har hørt og set andre have så meget gavn af, er for lidt og for meget pres.

Lærere som gerne har villet presse mig, men så har “forladt” mig i en presset situation. Nok mest fordi de ikke har haft tid og viden til andet…..

,

Lær at elske? Så elsk dog!

Lær at elske – som at cykle.

Jeg har netop læst en bog, der hedder “7 gode vaner” af af Stephen R Covey, og jeg må sige, at det alt i alt er en rigtigt god bog, men noget af det, som jeg bed allermest mærke i, er, at han skriver på et tidspunkt om et ægtepar, som har problemer, og den manden spørger Steven, hvad han skal gøre, for han føler ikke, der er nogen gnist mere.

Steven svarer: “Elsk hende!” Manden argumenterer flere gange, men Steven bliver ved: “Elsk hende!”. Han forklarer til sidst: “At elske er en handling – noget du gør, som at nusse, cykle eller et hvilket som helst andet udsagnsord – det er en handling. Følelsen af kærlighed kommer først bagefter.”

Det er noget af det første, der står i bogen, og jeg har læst den færdig med den læring i hovedet.

Hvorfor lære at elske?

Fordi det er SÅ vigtig en ting i vores liv. At elske og at mærke kærlighed.

Min påstand er sågar, at elsker vi noget mere, så vil i første omgang hele vores egen verden og dernæst resten af verden blive et bedre sted at være.

Jeg kan ærligt ikke huske, hvilken vane han snakker om i det kapitel, men for mig er det også irrelevant lige nu, for jeg synes, at det er så vigtig en læring i sig selv.

Hvis du vil opleve og beholde kærligheden, så skal du yde en indsats. Du skal elske, fordi det er et basalt behov at mærke kærligheden.

Ansvaret for læringen.

lær at elskeBåde på mit store onlineforløb, mine små forløb, mine foredrag og mine live eller skype sessioner, snakker jeg om ansvar. For alle jeg snakker med, er det en svær læring – fordi vi ikke er vant til at give ansvaret fra os og lade bestemmelsen følge med, og fordi vi i bund og grund ikke er vant til reelt set at tage hele ansvaret for vores eget liv – vores eget shit!

Ansvaret for familien er de voksnes. Ansvaret for, at dagligdagen, hverdagen, weekenderne, festerne, ferierne bliver gode og nærende for familien og individet, er de voksnes. Er der mere end en voksen i familien, er ansvaret delt.

Det er ofte i delingen af ansvaret = bestemmelsen, at der opstår forvirringer og umuligheder.

En generalisering:

Fra kvindens side:

De fleste kvinder har en definition inde i hovedet af, hvordan den perfekte familie ser ud – eller som minimum, hvordan det IKKE ser ud.

Du har mærket en følelse af fællesskab med din mand på et tidspunkt tidligt i forholdet, men hvis ikke denne følelse bliver vedligeholdt = hvis ikke begge parter elsker, så forsvinder den.

Fordi du har mærket det tidligere, så har du en usagt forventning om, at manden stadig mener og tænker de sammen tanker, og har de samme værdier som dig – måske mange år efter. År hvor du i øvrigt hat udviklet dig voldsomt.

Det er selvfølgelig muligt, at det er helt omvendt for dig – men måske, blot måske ligner du størsteparten af de kvinder, som jeg snakker med.

Fra mandens side:

Hvis noget ikke er sagt – eksisterer det ikke.

Når han ikke har sagt ja til noget, så er det som udgangspunkt ikke et ja. Måske et måske, måske et nej, måske et ja.

Skal han tage stilling, skal han have tid til det. Tid til at overveje hans muligheder.

For han er ærlig: han gider ikke det huslige. Men han gider ikke diskussionen, så han siger ofte ja, uden at det er hans reelle svar.

Hvad gør du så?

Du tager ansvaret hjem!

Du tager ansvaret for, at dine ord bliver mulige at forstå.

Du tager ansvar for at elske.!!

Tro mig de fleste mænd skal blot elskes, påskønnes og have lov at være sig selv, så kan du opnå alt…

Tro mig de fleste kvinder skal blot elskes, påskønnes og have lov at være sig selv, så kan du opnå alt…

Ja, det er det, jeg mener, kærlighed handler om.

Lær at elske.

Du skal påskønne, gøre det for ham/hende, som han/hun bliver glad af, både “glad i låget” og “glad i hjertet”, gøre det som gør livet nemmere for ham/hende.

Alt sammen uden at overtræde dine egne grænser. Det er en forudsætning. For at elske dig selv handler jo om præcis det samme!

Det kan du lære meget mere om, både på mit store online forløb, mine kurser og foredrag ♥

,

Når børn er spejle

Jeg har tidligere skrevet om min kære datter, som er mit spejlbarn.

Det vil sige, hun spejler hver en følelse i mig – også dem jeg ikke selv ser og mærker.

Jeg har brugt uendelige timer på at forstå, når hun reagerede “udenfor boksen”, også fordi hun er så vild og voldsom i sine reaktioner.

Der er ikke nogen gylden middelvej med hende – enten er hun vildt glad og i strålende humør, eller også er hun vildt arrig og gider på ingen måde deltage i noget, og alt er noget latterligt lort – også hendes liv!

Hun ligner sin mor – til forveksling ♥

Forskellen

Forskellen ligger primært i, at jeg havde nogle andre forældre. Nogle forældre der troede mere på regler og retninger, end jeg selv gør (og end hendes far gør).

Jeg lærte at lægge låg på – jeg lader min datter give los.

Nogle gange er jeg i tvivl om, det er at gøre hende en bjørnetjeneste, men hver gang bliver jeg bekræftet senere i processen i, at det er helt super at lade hende reagerer.

For én ting er jo viden og særligt andres viden, som jeg har læst om og hørt om, en anden ting er jo, hvad jeg kan være i, og hvad mine følelser byder mig.

Og jeg kan se, mærke og helt objektivt (næsten 😉 ) konstatere, at når hun har afreageret, skældt ud, grædt og råbt, så vender hun tilbage lettere, friere og gladere ♥

Nogle gange

er mit overskud mildest talt ikke eksisterende.

Åh jo! Der når jeg stadig ud nogle gange!

De der dage, som har været ultra lange – sidst på en ultra lang uge. Hvor kæresten ikke har besøgt os. Hvor vejret er øv hele ugen. Hvor pengene er små. Hvor drengene konstant kommer hjem med mudder på ALT tøjet. Hvor……. ja jeg kunne blive ved.

OG hvor jeg har noget uløst liggende på bordet, siddende i maven, hængende i hjertet og rodende i hjernen.

De der dage kender du godt ikk?!

Den første del af “lorten” er nem nok at håndtere, men den sidste med det uløste…..dét dræner for fuld smadder!

Og så giver min datter den som regel hele armen – på den hårde klinge!

Det kan være som udadreagerende, men det kan også være med at trække sig ind i sig selv og blot blive ked i tide og utide.

Det sidste er det sværeste.

Særligt fordi hun er kæmpe god med sine ord – og derfor kan fortælle mig, at “Jeg føler ikke, jeg burde være her!”

børn som spejleFøj den svier!

Eller “Jeg føler ikke, at jeg er smuk og pæn!” (Hun er 8 år!)

Av av av i mors hjerte.

Så længe jeg er i minus selv, så gransker jeg hendes liv. Jeg undersøger alt om børn med manglende selvværd, ønsket om at dø osv osv osv. Jeg bliver røv-bange og usikker. Jeg græder over, at jeg stadig ikke kan finde ud af at være god nok mor osv osv osv.

Det bruger jeg nogle gange dage på! Ja, jeg gør så!

Nogle gange…..det kommer meget an på graden af overskuds-mangel ♥

Erkendelsen og udredningen

Indtil jeg erkender, at den ligger hos mig!

Naturligvis skal hendes følelser rummes, og hun skal have hjælp til at finde de positive følelser og glæden frem igen!

Men det kan jeg ikke, når jeg er i underskud! Så kan jeg kun tænke farlige tanker og underskuds-tanker – og dermed også kun finde underskuds-løsninger!

Og tro mig, når jeg finder baggrunden – den reelle baggrund i mig – det, der gør, at jeg har det skidt, at jeg ikke er i overskud, så kommer hendes glæde, hendes overskud, hendes positivitet helt automatisk!

Jeg kan stadig blive i tvivl, om denne viden er egocentreret og navlebeskuende……men nej, det er ikke en viden, jeg har fundet på, det er en viden, som kommer af erfaring.

Erfaring om, at når jeg er i balance, når jeg er i overskud, så viser mine små spejle glæden, roen, balancen og nydelsen.

Nogle gange glemmer jeg bare at se, når spejlet smiler og er glad ♥

Helt konkret gør jeg

det, at jeg finder mig en hjælper eller flere!

Så længe jeg har “brug for” at blive i katastrofetanker og underskuds-løsninger, så beder jeg reelt set ikke om hjælp. Måske ringer jeg til en veninde og vil have lov at “hælde vand ud af ørene” og brokke mig og blive aet med hårene.

Men når jeg er klar til overskuds-løsninger, nye muligheder og reel ansvarstagen for mit og mine børns liv, så sørger jeg reel hjælp! Jeg investerer i hjælp! Både med min tid, min energi og ofte også med min økonomi.

Jeg har været så smart at uddanne en veninde – og tak for hende ♥, men jeg søger også professionel hjælp – muligvis fra flere forskellige. Jeg kender via mine mange års erfaring jo lige præcis de mennesker, som kan hjælpe mig. De mennesker som kan finde ind under mine skjold og forsvar – for det er det, der skal til.

Jeg er så “durkdreven” i terapi og diverse behandlinger, at jeg lynhurtigt får overtaget en session, hvis ikke terapeuten / behandleren er skarp og i balance med sig selv. Så jeg har nøje udvalgt ♥

Og så det springende punkt: Jeg tager ansvaret hjem!

Ansvaret er mit – og mit alene.

børn som spejleBørnene har ansvar for at bruge deres ord, de har ansvar for at være dem og ikke mere.

Jeg har ansvar for at give dem ord, forstå deres ord og spørge til jeg forstår – og de føler sig forstået.

Jeg har ansvaret for, at mit liv bliver fyldt med glæde, nydelse og kærlighed.

Og det går jeg 110% efter ♥

 

 

 

 

PS. Husk på mit store online forløb, hvor du også kan lære at bruge spejlene til at blive bedre til at passe på både børn og voksne ♥

,

Hvorfor manden ikke gør, som du vil ha det….

En dag opdager du måske, at du ikke længere tænder på din mand. Den der fascination af ham, som var der, da I mødte hinanden, er væk. Tilbage sidder en mand og ser tv – han sidder og vælger at se tv i stedet for at være MAND og vise dig vejen – både når noget er svært OG sexuelt!

Nu kommer tankerne om, om han skal skiftes ud. Måske er du endda “kommet til” at snakke med eller skrive med eller måske ovenikøbet mødes med en anden mand. (Og ja det er utroskab i de flestes øjne!)

,

Jeg råber af mine børn

Uuuha! At skulle indrømme: jeg råber af mine børn…. Føj for en grimmert! Føj en dårlig mor!

Kender du de tanker?

Den dårlige samvittighed?

Ondt i maven bagefter?

Frustrationen over IGEN ikke at kunne gøre det anderledes?

DU.ER.IKKE.ALENE!

og

DU.ER.EN.GOD.MOR!

Først skal du indrømme: “jeg råber af mine børn.”

Fordi erkendelse er første trin til at ændre det.

Erkendelse og indrømmelse ift dig selv – du behøver ikke dele det med hele verden, men du skal vide, at du ikke er alene.

I mit arbejde med mødre oplever jeg det rigtigt tit – og faktisk er det en enorm lettelse for de fleste at vide, at de ikke er alene om opgaven!

Så se det i øjnene og erkend: “jeg råber af mine børn” ❤

Så hvad skal der til, for at ændre det?

Accepten

Du skal have fokus indad i stedet for udad.

Altså du skal acceptere, at det er i dig, der sker noget – ikke i børnene.

Det er dine følelser – børnene er blot små spejlbilleder af det, der sker indeni dig.

Jeg lover dig, at når du får balance, når du får styr på og forståelse for dine følelser og det, der sker i dig, så stopper børnene med at være “råbe-indbydende”!

Måske lyder det fuldstændig for let og enkelt lige nu, men tro mig, det er helt reelt, sådan det er! Og det er sjældent så let, som det lyder, fordi det at acceptere den del af dig, som du har lært er forkert, gør inderligt og smerteligt ondt.

Men det letter.

På mit store onlineforløb bliver mødrene bedt om at dele deres skam- og skyldfølelser, og det trækker tænder ud! Men blot det at dele, giver så meget lettelse. Fordi de møder forståelse og genkendelse hos de andre.

Du må og skal acceptere, at det at være i underskud og presset er lig med ikke at kunne bruge sin hjernekapacitet fuldt ud! Du bliver i sådanne situationer tvungen ud i kun at bruge en lille bitte del af hjernen (krybdyrshjernen), en del af hjernen, som kører på automatik = du har kun valget mellem kamp og flugt, og som mor kan du ikke flygte fra dine børn!

Du må og skal acceptere, at din vej mod nyt = skab overskud, nær dig selv og pas på dig selv.

Hvad skal der til, for at du får overskud?
Hvad skal der til, for at komme fri af presset?
Hvor i din hverdag, skal der ændres noget?
Hvilke rutiner skal ændres?
Hvad er det, der presser dig mest? Næstmest? Og trediemest (noget der hedder det mon?)?
Hvem skal hjælpe dig? (For nej de færreste kan ændre noget så drastisk, som dit liv alene.)
Hvad er du villig til at ændre?
Osv

Vælg nyt

Når du har accepteret, at det er sådan du reagerer, har du mulighed for at vælge et nyt mønster. Du har mulighed for at vælge at reagerer anderledes nu.

Lav nogle gode planer, så du undgår presset i videst muligt omfang.

Lav gode planer for, hvad du gør, når børnene er presset – for de kan jo også blive presset. Og det er ikke du dig, der råber af børnene, men også børnene, der råber af dig eller andre.

I det hele tage skal der nye planer til.

Gentag

Selvom du gennemgår de tre step, vil du komme til at råbe igen – særligt i starten. Så skal du blot gentage de tre steps igen.

Rigtig god arbejdslyst ❤

 

Vil du gerne have min hjælp, så tjek mit store onlineforløb “Fra presset mor til kærlig Kvinde”, hvor vi arbejder rigtigt meget med netop disse steps.