,

Jeg er næsten lige blevet skilt, og nu er jeg bange….

I sommer 2014 blev jeg skilt fra faren til mine tre små børn.

I første omgang blev jeg ked af det, så vred (lidt i hvert fald), så ked af det, og så begyndte tågen at lette.

Vi havde begge to vidst det i lang tid – altså at vi ikke ville blive gamle sammen. Vi har gået i al verdens terapier og arbejdet med diverse planer osv osv. Men det ændrede ikke på, at vi ikke var gode sammen længere.

Jeg havde ikke bedt om skilsmisse, fordi jeg frygtede for børnenes reaktion. Frygtede for at det ville blive alt for hårdt for vores tre små børn.

Da min ex-mand havde lagt kortene på bordet og sagt, at nu var det slut, og jeg var kommet mig over det første chok, mærkede jeg lettelsen. Jeg mærkede, at det var det rigtige at gøre.

Ret hurtigt derefter mødte jeg en ny mand. Faktisk så hurtigt, at jeg fik en del kommentarer på den konto. Både familie og enkelte venner mente, at jeg var lige hurtig nok. De nære og kære var og er dog ikke dømmende, og mærkede med det samme, at han var (og er) rigtigt god for mig.

Faktisk mødte jeg ham på nettet et sted, hvor “man normalt” ikke finder kæreste-potentiale. Og slet ikke med den profiltekst jeg fik smidt på kl. lort en lørdag aften, hvor en veninde opmuntrede mig – kraftigt.

Men jeg fandt ham – lige præcis ham, der kunne og kan give mig det, som jeg har brug for, fordi jeg sendte ønsket ud, forventede positivt resultat og handlede udelukkende på min lyst.

Det er nemlig sådan både du og jeg skaber det liv, vi drømmer om.

Sig hvad du vil ha, tro på du har fortjent det, og gå efter det.Punktum.

Nu har jeg sendt et nyt ønske ud. Og jeg tror på, at jeg har fortjent det og har godt af det. Og jeg går efter det.

Nu står det liiige foran mig. Klar til at gå efter.

Nu er jeg bange.

Jeg er bange, fordi nu skal jeg handle ud fra min lyst – og min hjerne slår straks knuder.

Jeg vil gerne have mit eget sted at bo; to unikke lækre huse står klar til, at jeg siger “ja tak”. Men hey det er første gang i hele mit liv, at jeg skal bo alene. Det er første gang i mit liv, at jeg skal træffe beslutningen alene. Ud fra min lyst. Pyyy.. det giver altså hjertebanken og rysten på hænderne.

Jeg vil gerne have et godt forhold til min ex, så vi kan samarbejde omkring børnene. Det “kræver”, at han også har det godt. Så nu er han blevet forelsket. Han har fundet en kvinde, som giver ham kriller i maven osv.
Men HEY….så skal mine børn jo måske hilse på en ny kvinde. Måske kommer der en kvinde ind i deres liv, som kan give dem noget, jeg ikke kan. Hun er jo en anden end mig. Hun kan noget andet. Hun er noget andet. DET har jeg helt sikkert ikke skrevet under på nogen steder!

Så hvad gør jeg?

Jeg trækker vejret. Giver mig god tid. Og når jeg mærker frygten, nøjes jeg med at trække vejret, og udsætter beslutningen til frygten er healet med kærlighed.

For jeg VED, og jeg har 100% tillid til, at Universet, eller hvad vi nu skal kalde det, ikke giver mig større opgaver, end jeg kan klare.

Men jeg indrømmer gerne, at jeg er bange, og at jeg har MEGET brug for healing og DYB vejrtrækning i øjeblikket.

,

Hvad har jeg brug for?

At være bagklog

Hvis jeg havde vidst, hvad jeg ved i dag, så havde jeg skrevet dette til alle (eller måske bare den første) af de behandlere, terapeuter, veninder osv, der har stillet mig spørgsmålet.

Nu kan jeg skrive: Hvad har jeg brug for:

Du spørger nogle gange, hvordan du kan hjælpe, hvad jeg har brug for osv.

Jeg svarer ofte, at jeg ikke ved det, men når jeg har ro, og når jeg er i balance, så kan jeg formulere mine tanker om, hvad der er godt for mig, hvad der kan få mig op, hvad der kan være med til at undgå fastholdelse i “lort” ♥

Så hvad har jeg brug for?

Gu faen har jeg brug for healing og omsorg – intet er mere rigtigt end det, men jeg har også brug for at blive sparket/provokeret.

Lad for guds skyld være med at have ondt af mig. Min energi er så smittende og ofte så voldsom, at hvis du ryger i “synd for”, ja bare i empati, så overtager min energi, og jeg bliver fastholdt.

Stil spørgsmål, provokér, forstyr mig og hold fast i, at det er mig, der skal vælge, at det er mig, der kan ændre noget, at det ikke handler om hus, børn, ex-en, kæresten, mine forældre eller noget andet udenfor mig.

Det handler om mig, min indstilling og mit ansvar. Hvad jeg vil, og hvad jeg ikke vil. Ikke hvad jeg kan og ikke kan – for det er irrelevant – faktisk fuldstændig irrelevant!

Vi ved jo, at jeg kan, hvad og hvis jeg vil – ligesom alle andre ♥

Alt er spejle. Det ved vi jo – for mig er det ikke et spørgsmål, men et fakta.

Så når mine forældre gør et eller andet, så er det et spejl på noget i mig. Når ex-en undlader at gøre noget, så er det et spejl på noget i mig. Når kæresten er svær at forstå, så er det et spejl på noget i mig. Når venner eller familie gør mig ondt, så er det et spejl på noget i mig osv osv osv.

Jeg ved, at alt er gjort af et vidunderligt stort hjerte, men når du spørger, hvad jeg har brug for, så er dette svaret ♥

Er det sådan for dig også?

Kender du det? Kender du det, at du lynhurtigt overtager med din energi, hvis du møder bare liiige lidt for meget empati og omsorg?

Så er jeg sikker på, at du finder, hvad du søger hos mig.

Jeg kan sætte mig ind i din situation, jeg kan høre, hvad du siger, men jeg har ikke ondt af dig. Det er ikke synd for dig. Du er ikke handlingslammet, syg eller noget lignende. Du har hele ansvaret.

Jamen hvad så med healingen – er det ikke omsorg?

Jo sku! Healing er omsorg, men det er på så højt et energimæssigt plan, at langsommere vibrerende følelser og energier ikke spiller med – så at sige.

Det healingen gør hos mig er en opløsning af det, som ikke længere er til det højeste gode for dig. Det som ikke længere er brugbart for dig.

Når jeg healer er det ofte med mine ord – derfor sker det faktisk ofte, at jeg ikke kan huske vores samtale – ordret i hvert fald, for jeg får ordene intuitivt eller leveret andet sted fra, jeg henter dem så at sige i min rygsæk af viden, erfaring og forbindelse med kærligheden.

Forskellen er

At min energi er så voldsom, som den er. Jeg bliver ikke trukket med ind i din energi. Du har din energi, og jeg beholder min.

Jeg tager ikke ansvaret for dit liv, din glæde, din udvikling – den bliver liggende, der hvor du gerne vil have den. Hvis du selv vil have den, så er den til dig, hvis du ikke vil, så lader jeg den ligge, til du er klar.

Jeg giver dig redskaberne, men du skal bruge dem, du skal integrere dem i dit liv, du skal vælge. Hvis du vil. Jeg vælger ikke for dig.

Jeg giver dig kærligheden – du skal bruge den til det, du vælger.

,

Integritet, autencitet, alignment og kongruens

Øj det er dejlige ord – eller nej eller jo, men det er svære ord, synes jeg.

Svære fordi betydningen er næsten ens, og dog alligevel forskellig – alt efter hvem vi taler med.

Da jeg godt kan lide klar og tydelig kommunikation, vil jeg her dele, hvordan jeg definerer lige netop de fire ord. Og hvorfor jeg synes, at de er nogle dejlige og svære ord.

,

Beslutsomhed

Beslutsomhed er mange ting, og kan være for mange ting.

Beslutsomhed er ofte en rigtigt god ting, men det kan også potentielt være farligt. Flexibilitet er jo også godt at have.

Jeg må så sige, at jeg nok har den mest beslutsomme datter. Hold nu op min datter har lige vist mig, hvordan man sætter sig et mål og går efter det. 100%. Ingen slinger. Ingen tvivl.

Jeg sidder her i formiddag i køkkenet i huset i Glamsbjerg og skriver lidt på facebook, roder lidt med Google Analytics osv. Yderdøren går op – jeg kan ikke se døren og bryggerset, men kan se, at Valder (hunden) kommer ind, han ser ret forvirret ud og kigger på mig, kigger ud i bryggerset og frem og tilbage. Min ex har juleferie, så jeg tænkte, at det var ham, der kom. Men nej jeg hører også noget velcro blive åbnet.

Jeg rejser mig og vil undersøge, hvad pokker der sker i bryggerset, og der står min 7-årige datter og tager overtøjet af.

Jeg panikker nok en smule, da jeg ser og hører, at hun ikke er syg, at der ingen voksne er, som kunne have kørt hende hjem osv.

Hun er gået de små 6 km hjem fra skolen!

Da jeg har sikret mig, at hun er ok (det tager mig ca 3 sekunder at kigge på hende), så har hun mest af alt brug for et kram og lige at græde lidt – og det er der naturligvis plads til.

Det videre forløb er egentligt kedeligt. Grunden til at jeg vil dele dette med dig er, at håndteringen af sådan en adfærd / sådan en handling er utroligt vigtig for barnets videre forståelse for sammenhænge og for sig selv.

Når du som forældre står i sådan en situation, så har du jo flere muligheder for, hvordan du kan/vil reagere.

Min datter har naturligvis fået forståelsen af, at det ikke er ok at forlade skolen. Men derud over har jeg udelukkende være nysgerrig. Ja hun fik også oplevet, at jeg blev super forskrækket og bange, men det kom jo helt naturligt i situationen – ikke noget jeg behøver sætte en masse ord på, det kunne hun jo mærke.

I stedet var jeg nysgerrig. På hvorfor, på hvordan osv.

Og så var og er jeg stolt.

Ja, jeg er stolt over, at min 7-årige til tider flyvske datter kan finde hjem af småveje osv – og være SÅ besluttet, at hun GÅR 6 km, udelukkende fordi hun havde besluttet det.

Jo, jeg er stolt.

Og nu er hun puttet – og det er tid til, at jeg kigger på det, hun spejler i mig ♥

,

At være midt i en skilsmisse

Hvis du har prøvet en skilsmisse – og især en med børn indblandet – så har du garanteret også høvlet google igennem for gode råd osv.

Det har jeg i hvert fald.

Og jeg er stadig midt i sådan en skilsmisse. Ja vi blev skilt (nej separeret) i sommers, men vi har stadig et fælles hus, som vi jo skal dele og deles om at passe.

Det betyder rent praktisk, at jeg sover halvdelen af tiden i et hus, som jeg egentligt ikke føler mig hjemme i, og resten af tiden hos min kæreste.

Det.er.så.opslidende.ikke.at.have.sit.eget.hjem!!!

Jeg er SÅ træt af ikke at kunne sige: “nu er jeg HJEMME!” Så træt, at jeg faktisk ofte tuder over det stadigvæk.

Jeg bor for pokker i en taske! Sover bare forskellige steder, men mit “hjem” er en taske.

Jeg kunne gøre en masse for at komme igennem skilsmissen, og det GØR jeg, men rammen i mit liv er væk. Den er ikke eksisterende. Og hey – det er så hårdt. Jeg bryder mig ikke om at klage mig, at brokke mig, at udtrykke det der gør ondt, men lige her lige nu gør det ski bare nas at være så rodløs.

Min kæreste er heldigvis fantastisk (JA det er jo derfor jeg har valgt ham 😉 ), han er roen og stabiliteten inkarneret – og hold nu fast jeg nyder det! Men hey, når jeg er i huset, så er han jo ikke ved siden af. Så jeg SKAL deale med det. Jeg SKAL igennem selv. Og selvfølgelig kommer jeg det. Det kommer jo til at blive vidunderligt at finde mit eget – men pyyy mange dage føles det som ret meget op ad bakke lige pt.

Midt i skilsmissen kan jeg så også konstatere, at børnene har det godt. Årh det er sku vidunderligt at se og mærke, at de stadig trives – mere og mere for hver dag. Og de har også grundlæggende fået meget gladere forældre – og det er jo dejligt.

Så skilsmissen er rigtig – ingen tvivl om det. Og alt er godt.

Havde bare lige brug for luft, og mig hjælper det faktisk at skrive om det, så kommer det ligesom ud af mit hoved. Har du prøvet det mon?

Jeg vil elske at høre dine tanker om emnet – både hvis du har prøvet det, men også hvis du bare har tanker om det alligevel.

,

Hvad jeg opdagede ved at plukke øjenbryn – om detaljer

Nogle gange opdager jeg nogle sjove ting, når jeg laver noget, jeg ikke gør så tit 🙂

Og nej dette er ikke et indlæg om skønhedspleje eller lignende!

I morges plukkede jeg øjenbryn – en opgave som jeg egentligt helst “outsourcer” til min veninde, men vi har begge så travlt, så jeg har måttet lære det selv.

Du skal lige have med, hvorfor det plejer at være min veninde, der gør det for mig: Hun er kunstner, og hun kæler for detaljen – som i virkeligt er nede i aller mindste detalje. Ingen skønsheds-dims har kunnet gør det som min kunstner-veninde!

Vi har ofte snakket om, at hun er til detaljer og jeg er mere til overblik og fart. Det har været en stor forskel på os. Dog en forskel vi har draget fordel af naturligvis.

Så i dag mens jeg står og piner mig selv, tænker jeg over, hvorfor det egentligt er sådan – hvorfor gider jeg ikke de detaljer? Og med ét slår det mig; jeg er altid blevet ros for min fart og for mit overblik! At kæle for detaljen, at nyde processen har ikke været en del af min opvækst.

Det giver så meget mening lige pludseligt!

Og ja det har haft betydning for andet end min forfængelighed 😉

Fx. i mit arbejdsliv; jeg har stort set ikke “gidet” fortsætte, hvis ikke resultatet kom meget hurtigt – gerne med det samme. Jeg har aldrig arbejdet i dybden med et projekt – sådan helt ned i mindste detalje.

Alt har forgået i hurtigt tempo, og med masser af drive, så længe jeg ikke skulle i detaljerne.

Det har da også været og er stadig en stor fordel selvfølgelig.

Mit overblik og mit mod til hurtigt at fyrre noget af uden at gå efter perfektionisme er en kæmpe force som selvstændig. Størstedelen af mine kollegaer bøvler med netop det, men for mig har det aldrig været et problem at turde sende noget ud uden at gå alt efter for at gøre det perfekt.

Og jeg ér p*sse hurtig! Ingen har til dato slået mig i tempo, når det gælder praktiske opgaver – og jo de bliver gjort ordentligt (her er fx pænt rent, og støvsugeren når også alle hjørnerne – men jeg er ofte lidt oppe at køre – lidt høj bagefter).

Nu har jeg set, hvorfor jeg er sådan. Jeg har ikke tænkt mig at ændre det sådan graverende – det er nemlig ikke nødvendigt (eller ønskeligt for den sags skyld), at jeg bliver som andre.

Men det har givet mig en indsigt, som jeg kan bruge, når jeg igen mærker mit indre barn sige: “jamen der skal fart på – det skal overstås, for så kan jeg få ros.” Så kan jeg sige til hende: “tag det roligt, du er dejlig, som du er, du skal ikke præstere, du må gerne nyde at være lige her lige nu, og arbejdet tager jeg mig af.”

Og hey hun er der også i mit familieliv, i min rolle som “husmor”, “rengøringsdame”, kæreste og meget mere! Og i alle rollerne kan jeg nu kaste mine gamle idealer på bålet, når jeg ikke føler, de er optimale for situationen – fantastisk.

På den måde kan jeg komme af med min aversion mod detaljer, min aversion mod at sætte tempoet ned og nusse om detaljerne og de små ting – det er dejligt ♥

,

Selvværd og selvtillid

Selvværd

Selvværd handler om at værdsætte dig selv – uden kriterier – uden grænser – uden forbehold.
Selvværd er viden om og følelse af, at du er god, som du er. Helt nøgen. Helt uden at gøre noget. Du er god, som du er. Du er værd at elske, fordi du er blevet født. Du har ret til at blive elsket, fordi du er blevet født.
Selvværd er ikke håndgribeligt – det handler om opfattelsen af dig selv – inden i dig!

Det er følelsen af at være værdsat og accepteret for at være dig.

,

Mit spejlbarn

Da jeg fik mit første barn, havde jeg opfattelsen af mig selv som offer.

Uanset hvad jeg oplevede, så følte jeg mig som offer for situationen. Jeg kunne ikke handle mig ud af det. Jeg prøvede ti-tusinde handlinger, men endte altid med samme resultat, så til sidst opgav jeg. Altid.

Så fik jeg efter 15 måneder nr. 2 barn. Hun var ganske anderledes end nr. 1. Alle hendes følelser, behov og lyster udtrykte hun prompte – faktisk fra det sekund hun kom ud af mig. Aldrig var og er vi i tvivl om, hvis hun er utilfreds.