,

Jamen det er jo rigtigt, hvad jeg siger!

Kender du de situationer, hvor du bare VED, at du har ret, men du kan på INGEN måde komme igennem med dit budskab? Og du kan på INGEN måde bevise, at du HAR ret!

Der findes KUN rigtigt og forkert – og du sidder med den rigtige, ikk?!

,

Lær at lytte til andre

Når vi lytter – sådan helt nærværende, så opstår der en ny form for forståelse og accept mellem dig og den, du lytter til.

For at nå dertil, skal du allerførst lytte til dig selv. Kende dig selv. Kende dine grænser. Kende dine stærke og svage sider.

Når du kan det, så kan du lytte og forsøge først at forstå – og først derefter at blive forstået.

Måske tænker du: “jeg lytter da, når andre siger noget!”

,

Udømmende samtaler

En udømmende samtale foregår mellem 2 (eller flere) mennesker, som er bevidst om deres eget ‘lort’, og derfor er i stand til at lægge afstand til det og deltage uden at bringe lorten på bordet.

,

Jeg elsker dig

“Jeg elsker dig” er et løfte om noget – en handling. Fordi at elske er et udsagnsord, altså noget jeg gør, en handling jeg udfører – ikke ‘bare’ noget jeg føler.

,

Du vælger at lade dig påvirke

I enhver relation vil der være dage, hvor den ene (eller flere) af parterne er i mindre godt humør, måske endda i dårligt humør.

Du vælger, om du vil lade dig påvirke af det!

Helt enkelt.

Måske lyder det lidt for godt til at være sandt, men det er sådan. Vi har alle (også dig!) altid et valg.

Dit behov -> dit ansvar.

Har du et behov for at være i godt humør, måske endda ligefrem sprudlende glad, så vælg at være det. Uanset omgivelser, uanset andres humør, overskud eller underskud.

Du kan reelt set vælge dit eget humør, og det er muligt at gå fra, at være mega letpåvirkelig til at vælge at være glad uanset.

En af måderne kunne være at finde sjove, fede, underholdende, glade video på youtube:

Eller at omgive dig med glade, sprudlende mennesker.

Eller at være alene.

Eller hvad der nu virker for dig.

Og ved du ikke, hvad der virker, så kom lige igang med at finde ud af det – ikk?!

 

Jamen for pokker hvordan??

1. og fremmest skal du ville det. Sådan for alvor ville det.

Fordi måske er det en del af din identitet, at dit humør er du ikke herre over, fordi du er så sensitiv, at andres humør påvirker dig nemmere end andre.

Måske har du reelt set ikke lyst til at tage ansvaret for dit humør. Fordi det sku kræver, at du handler og gør noget aktivt for at komme videre. Du kommer ikke sovende til dette. Det lover jeg. 100%.

Du skal ville det, du skal knokle, du skal afprøve, du skal nok ned i knæ, du skal op igen, du skal be om hjælp, og igen be om hjælp, og du skal arbejde for det.

2. Undersøg den du er – sådan helt indeni.

Kig på dig selv; hvilket humør er du i? Vil du gerne beholde det humør? Hvad får dig til at beholde det humør, du gerne vil have? Hvad gør dig glad, hvad gør dig ked, hvad gør dig sur, hvad gør dig rasende, hvad gør dig sprudlende i glæde osv osv.

Hvem og hvad har formet dig og dit humør? Skal han/hun/den/det blive ved med det? Eller tager du skeen i egen hånd nu? Og handler på dine ønsker?

3. Hav god tid eller be om hjælp.

Du kan godt gå vejen selv – jeg er gået meget af vejen selv, men det har taget mig omkring 10 år fra jeg første gang mærkede, at jeg ikke havde lyst mere – og jeg har været rigtigt meget i knæ! Knoklet rigtigt meget! Og afprøvet rigtigt meget!

Jeg valgte ikke at be om ret meget hjælp og mest sporadisk hjælp, for jeg ville ikke vise min svaghed.
Det er jo ok, men det er ikke den nemmeste vej 😉

 

Eksempel på hvad dit arbejde kan føre til:

For en del år siden kunne et scenarie for mig være:

Min partner var i dårligt humør -> jeg lod mig smitte -> jeg var i dårligt humør. Han var måske sur, men jeg blev nu ked /deprimeret/usikker eller sur…

Vi blev uvenner, eller jeg blev indebrændt, grædende, knurrende, sur i flere dage – også efter han var blevet i godt humør igen!

I dag er de fleste scenarier for mig sådan:

Min kæreste eller anden er i mindre godt humør / i underskud -> jeg er stadig mig og i mit humør.

Jeg møder en sur mand eller kvinde i trafikken, i køen, i butikken kl. 17 eller hvor det nu kunne være -> jeg smiler og taler pænt. (Ja altså bortset fra at jeg sku stadig bander!)

Jeg er i skidt humør af en eller anden årsag og jeg møder en glad jubelidiot (kunne være mig en anden dag 😉 ) -> jeg stopper op nogle sekunder, overvejer mit humør -> vælger at beholde humøret eller ændre det!

 

Husk

Du har valget.

Du har ansvaret.

Humøret er dit og ikke andres.

 

PS.

Vil du lære hvordan? Vil du holdes fast i udviklingen?

Vil du have nærende relationer, udvikling for fuld hammer og deling med andre fantastiske mennesker, der vil samme vej?

Tjek mit 10 måneders forløb HER.

,

Sygdom som udvikling

Sygdom = udvikling.

Det er min påstand.

Nogle vil være dybt og grundlæggende uenige med mig, og det er helt ok, men jeg har stadig den overbevisning, at sygdom er af “det gode”, hvis vi vil det. Og jeg har stadig den overbevisning, at vi kan bruge sygdom som udvikling.

Med vores børn er det ret tydeligt at se: de bliver syge med feber, opkast, snot eller noget fjerde (eller det hele), og når de er blevet raske, kan de gå, snakke, kravle, nye ord eller nye opfattelser.

Der følger altid udvikling lige efter sygdomsperioden.

Hver gang.

Prøv at lægge mærke til det i fremtiden, hvis du endnu ikke har set det ♥

Dette har jeg vidst og været vidne til mange gange hos mine 3 børn. Og på et tidspunkt faldt det mig ind, at det da vel ikke stoppe, bare fordi vi fylder x antal år??!

Og nej det gør det ikke!

MEN

Når vi når en vis alder (for nogle er det også sådan med børnene), handler det kun og udelukkende om at blive rask NU! Og vi tager alverdens medicin, fordi vi ikke har tid til at være syge, eller er bange for sygdommen.

Dermed kommer vores krop og sind ikke igennem sygdommen, og dermed “mister” vi muligheden for udvikling!

Jeg bruger “”, fordi muligheden jo ikke er væk for altid ♥

Hvis du har bekæmpet sygdom med næb og klør indtil i dag, så fortvivl ikke! Det er ikke slut, prut for dig og udvikling!

Du får alle de muligheder, som du har brug for.

Det er også derfor nogle af os bliver syge igen og igen (og igen), fordi vi får alle de muligheder, som vi har brug for. Hele livet.

Hvis du har læst med her til, så lov mig, at du ikke bruger din nye viden til at slå dig selv oveni hovedet ♥ Det er ikke meningen med dette indlæg ♥

Meningen er oplysning, så du kan træffe et bevidst valg ♥

Så du kan vælge om du vil sige “jeg kan ikke” eller jeg “vil ikke”. Det kan du læse mere om her.

For at kunne se din egen udvikling, skal du naturligvis kende dig selv – både godt og indgående. Sådan rundt i krogene. Ud i ydrepositionerne osv.

Det kommer du blandt andet til på mit online forløb ♥

Når du kender dig selv, og kan mærke dig selv og dit indre, så vil sandheden om udviklingen være meget lettere tilgængelig for dig.

Det, der er det svære ved dette, er, at det til tider ikke er så rart at erkende den udvikling, som ligger for fødderne af dig til dig – unik udviklingsmulighed til dig.

Men husk hele tiden, at du vælger jo selv! Der er ingen krav om, at du skal udvikle dig! OG der er ingen sanktioner – såsom værre sygdom eller lignende.

Din krop giver dig, hvad du og den kan klare på det pågældende tidspunkt ♥

PS. Jeg kender en dame, som i dén grad kan guide dig på denne rejse fra sygdom som udvikling – jeg bruger hende selv – hun hedder Charlotte Kure.

,

At tilpasse sin adfærd

Jeg har lige “set” noget nyt i dag, og jeg vil rigtigt gerne dele med dig, hvornår det er ok – og ikke ok – at tilpasse sin adfærd i min optik.

Jeg er sådan én, der altid har tilpasset min adfærd i større eller mindre grad.

I skolen var jeg den flinke, modne pige, som gjorde oprør helt i det skjulte. Jeg åd rigtigt meget af oprøret, og kun yderst sjældent kom der noget “forkert” ud af min mund eller via min adfærd. Kom der endeligt noget ud på den ene eller anden måde, så lærte jeg lynhurtigt, at jeg skulle undskylde! (deraf også min aversion mod ordet “undskyld”!)

I dag havde jeg en oplevelse, hvor jeg tidligere ville have tilpasset min adfærd – ud over mine grænser.

 

Og det er det, der er hele essensen i dette.

– ud over mine grænser.

Mennesker er flokdyr.

Derfor har vi behov for at få flokken til at fungere, og få tingene til at flyde på nemmeste og mest behagelige vis.

MEN

Nogle af os kommer til at hjælpe med det – ud over vores egne grænser.

Så hvor jeg tidligere – særligt i parforhold – har tilpasset mine ord og min adfærd efter den andens humør og ord ofte langt ud over mine grænser, er jeg i dag nået til, at jeg kan se, at det ville jeg tidligere have gjort, men jeg kan vælge at lade være nu.

Tidligere kunne jeg ikke vælge!

Det skete automatisk.

Fordi jeg var vant til at skulle tilpasse mig, vant til at jeg ikke måtte være skyld i andres ubehag.

 

Helt konkret eksempel

Helt konkret skete der det i dag, at min yngste tabte en tallerken fyldt med mad på gulvet hjemme hos deres far.

Jeg var inviteret på aftensmad, så reelt set var det ikke mit ansvar at få ryddet op osv.

Men jeg mærkede i nogle sekunder bekymringen for min ex-mands reaktion, selvom vi ikke på nogen måder bor sammen eller er sammen. Jeg mærkede det. Jeg kunne vælge.

Naturligvis tog jeg mig af knægten, som blev både ked og forskrækket, og jeg sørgede for, at de andre ikke fes rundt i rester og skår, men jeg tog ikke ansvar for, om min ex. blev sur, irriteret eller noget andet.

Det havde jeg gjort tidligere….

 

Så hvornår er det ok?

Så når jeg skriver, at det ikke er ok, at tilpasse sin adfærd, så mener jeg KUN, hvis det er ud over dine egne grænser.

For at få en flok (familie) til at fungere, så kræver det tilpasning og hensyn og omsorg – men aldrig ud over dine egne grænser.

Tilpasser du dig flokke/familien ud over dine egne grænser?

 

PS.

Vil du lære hvornår og hvordan? Vil du holdes i hånden og hjælpes på vej og igennem udviklingen?

Vil du have nærende relationer, udvikling for fuld hammer og deling med andre fantastiske mennesker, der vil samme vej?

Tjek mit 10 måneders forløb HER.

 

,

At fejle som mor

Kender du følelsen af at fejle som mor? At have gjort noget nærmest (eller helt) utilgiveligt i dit “job” som mor?

Det gør jeg!

Også den dag i dag – nu varer følelsen bare sjældent mere end max 1/2 time (af gangen 😉 ).

Men tidligere kunne jeg bruge dage – ja uger eller måneder på at have det virkeligt skidt over noget, jeg havde gjort eller måske undladt at gøre.

at fejle som morOg det værste var faktisk, at jeg tænkte: “Hvordan kan du blive ved at fejle som mor???” Jeg slog mig selv hårdt oveni hovedet med at jeg havde råbt af mit barn, at jeg havde skældt ud og gjort forkert, at jeg ikke sørgede for dit, dat og dut, at jeg nu IGEN og IGEN ikke kunne rumme trætte børn (tre stk på én gang – værsgo!) osv osv osv.

Det kender du måske også?

Så vil jeg her dele noget med dig, som jeg tidligere har nævnt, men jeg skriver det gerne igen – rigtigt gerne faktisk, for det er så enormt vigtigt og helt centralt i dit “job” som mor:

 

DU SKAL TAGE DIG AF DIG FØRST!

I mit store online forløb er hele (eller i hvert fald 90%) fokus på dig. DIG MOR. DIG KVINDE.

Hvorfor er det sådan?

Det er det, fordi:

  • når du tager dig af dig og dine behov, får du meget mere overskud.
  • når du har overskud, kan du give mere.
  • når du giver mere, får du mere.
  • når du får mere, kan du give mere.
  • osv osv (jeg tror du har fattet det nu).

Så kære kvinde, kære mor:

Hvad er det, der nærer dig?

Hvad er det, der giver dig overskud?

Undersøg det i dag! Imorgen! Og fortsæt hver eneste dag med at undersøge og tage ved lære ♥

Og nu vil jeg dele min egen nyeste erfaring med at fejle som mor med dig.

Jeg har en fantastisk dejlig dreng, som går i skole.

Han har haft et svært halvt år, og jeg (og hans far) har siddet til utallige møder med lærere og hinanden.

Vi har snakket, vi har lavet planer, vi har fulgt dem, vi har evalueret, vi har snakket mere, vi har …… årh for pokker, vi har prøvet mange konstellationer, fordi vi gerne vil hjælpe vores dreng til en dejlig skoletid.

I går opgav jeg. Han kom igen hjem og fortalte de samme historier – og i min verden føltes det i det øjeblik, som om at intet af vores forsøg og planer osv havde haft reel virkning.

Jeg gav op. Jeg gravede mig mentalt ned.

Og jeg mærkede for alvor, at jeg stadig kunne fejle som mor.

………

Så er jeg sådan indrettet nu, at jeg altid sætter tid af til at være i et hul. Jeg har fået indarbejdet en plan i mit indre, som gør, at jeg lynhurtigt i en hvilken som helst “nedern” situation kan sætte tid på.

Så jeg besluttede, at jeg resten af dagen, måtte have ondt af mig selv, gå rundt og være frustreret, og knurre lidt mere af børnene, og i det hele taget være i et hul.

Men allerede omkring putningen mærkede jeg effekten af mit arbejde med mig selv.

Og jeg bad om hjælp.

Og jeg fik den!

Jeg er så evigt taknemmelig for mine værktøjer, mine muligheder og mine erfaringer ♥

At fejle som mor?

Tja hvis det er være et menneske er at fejle, så ja…

ellers

NEJ!

Jeg har ikke fejlet som mor.

Du har ikke fejlet som mor!

Jeg har øvet mig, og jeg øver mig stadig.

Du øver dig også!

Hvis du vil være endnu skarpere, og have “fingre” i mine værktøjer, så husk juletilbudet på mit store onlineforløb ♥ Indtil den 6. december, kan du få den helt store pakke til 50%! Tjek forløbet her, og husk at trække 50% af prisen på All inclusive versionen.