Jamen det er jo rigtigt, hvad jeg siger!

Jamen det er jo rigtigt

Kender du de situationer, hvor du bare VED, at du har ret, men du kan på INGEN måde komme igennem med dit budskab? Og du kan på INGEN måde bevise, at du HAR ret!

Der findes KUN rigtigt og forkert – og du sidder med den rigtige, ikk?!

Det er super, mega RØV irriterende og frustrerende! Sådan helt ned i storetåen – ikk?!!

Åh jo! De situationer kender du godt…

Med mindre du altså er sådan en, som ikke giver dig i kast med at overbevise, forklare, bevise osv – men bare ‘lider’ i stilhed…for dem kender jeg også en del af! (Ja, jeg var en af den anden slags 😉 )

Ja, jeg var! For det bruger jeg altså ikke 2 sekunder på mere….

Hvorfor nu ikke det?

Jeg bruger ikke 2 sekunder på det mere, fordi jeg ikke længere har brug for det.

Helt grundlæggende.

For det er ligegyldigt for mig.

Jeg mærker det ikke mere.

Trangen til at overbevise og bevise.

Jeg VED stadig, at jeg har ret.

MEN jeg VED også, at den/de andre har ret.

Helt ind i hjertet er det det, jeg mærker.

Hver og en har vi ret.

Hver og en er vi rigtige.

vi har ret

Hvad har ændret det?

For at nå hertil har jeg først og fremmest:

  • healet min relation til mig selv
  • taget mig af mit indre barn
  • fundet min indre voksne frem
  • hevet ansvaret hjem på egen banehalvdel igen

Dernæst har jeg brugt rigtigt – RIGTGT meget tid på:

  • øvelse
  • øvelse
  • øvelse
  • osv i én uendelighed 😉

Du kan også!

YES! Ooooh yes! Dét kan du! Du skal bare lette r*ven og komme igang! NU!

Du kan passende starte nu.

Jeg ved detFor lige nu mærker du nogle følelser. Nogle følelser, som får dig til at føle uretfærdighed, frustration og følelsen af, at jeg jo ikke aner, hvad jeg snakker om, for jeg har ikke gået din vej, jeg har ikke mærket din smerte, og jeg ved ikke en skid om dine opgaver!

Og du har SÅ inderligt ret! Dét aner jeg INTET om! Men det behøver jeg heller ikke.

For jeg VED, at hvis du vil ændrer noget, så skal du gøre noget nyt. Og du kan ligeså godt gå igang nu. Ellers ændrer intet sig nu.

Du kan også udskyde, men det har jo ikke virket indtil nu vel? Tror du så, at det gør det denne gang? Nej, det ved du godt, at det ikke gør – ikk?!

Jeg ved det, og du ved det….

Så hvad gør du?

Du skal (eller du kan vælge at, men jeg skriver altså skal, fordi jeg ved, at det er det, der skal til, ok?!) allerførst have healet din relation til dig selv. Smerterne i forhold til os selv er næsten altid opstået i grupper – altså sammen med andre, så derfor er healingen i grupper også så eminent fantastisk.

Find sammen med ligesindede, og begynd arbejdet. Sæt intentionen og søg meget gerne en med erfaring, som kan guide og vejlede jer i jeres arbejde. Måske er det familien, måske er det veninderne, måske er det fremmede….

Du skal finde dit indre barn og tage dig voldsomt kærligt af hende(ham). Som du ville tage dig af et omsorgssvigtet barn i ‘den virkelige verden’, skal du tage dig af dit indre barn, for hun trænger – voldsomt. (Jeg skal nok skrive mere om det arbejde meget snart! – Hæng mig gerne op på det!)

Og så skal du have hevet ansvaret hjem, så din indre voksne kan komme til. Komme til at tage beslutninger, passe på og sørge for! At hive ansvaret hjem er en proces, som tager tid, men det er til gengæld en proces, hvor du mærker effekt fra første gang du tager et skridt.

Og hey, så er der KUN øvelse tilbage!

Øvelse. Igen. Og igen. Og igen. Og igen. Og igen. Og igen.

Og så lige igen.

Men du kan godt, og vi har begge ret.

Del for mig...Share on FacebookGoogle+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInEmail to someone