Jeg har dømt to mennesker laaaangt væk i dag

Jeg har doemt

“Jeg har i dag inden kl. 12.00 nået at dømme hele to mennesker på samme indkøbstur!”

Ja sikke noget – sikke et lille menneske jeg er, men det er det, jeg er – et menneske.

Læs med, hvis du også dømmer andre (utilsigtet naturligvis), og gerne vil kunne leve med dig selv bagefter.

Jeg er et udømmende og rummende menneske

Reelt set er jeg grundlæggende et meget udømmende og meget rummende menneske, men nogle gange iggå….

Nogle gange er folk bare for dumme, for trælse, for forkerte! Til mig!

Men jeg ER altså meget rummende.

Normalt.

Eller også handler det ikke om, om det er normalt eller unormalt – rigtigt eller forkert.

Det handler om overskud eller ikke overskud.

Hos mig.

Forklaring

90% eller 95% af dagene, af timerne og af minutterne i mit liv har jeg overskud. Er jeg foran. Har jeg en plan. Ved jeg hvor jeg trække overskud, mod, energi fra.

5% eller 10% af tiden ved jeg det ikke. Kommer jeg bagud. Kæmper jeg for at nå det. Misser jeg planen. Ryger jeg i gamle mønstre.

Og det var det, der skete her til formiddag.

Jeg bliver vækket af min ældste, der skriver fra skolen, at han er blevet syg, og gerne vil hjem. Han var syg on and off i sidste uge, men var på spejder-tur i weekenden. De har emne-uge i denne uge i skolen, og han var ikke klar over det. Alt i alt en dreng, som ikke var forberedt, ikke har overskud pga lidt vild weekend og en uge, som var præget af sygdom og manglende energi.

På vej over efter ham når jeg at blive i tvivl. “Er jeg pyldret?”, “Gør jeg ham mere sart af at hente ham?”, “Skal han ikke hærdes lidt til livet som voksen?”

Men jeg tager ham med hjem. Kan se at han er skidt – om det er sygdom i fysikken, eller om han er træt, eller om han er usikker. Jeg er grundlæggende ligeglad. Jeg tager ham med hjem.

Men jeg skælder mig selv ud. Fordi jeg ikke havde forberedt ham på emneugen. Fordi jeg tvivler på min vurdering af, at han skulle med hjem, på min vurdering af måden jeg gør det der med at være mor på. OSV.

Så da jeg skal handle og jeg møder en gut med 2 sixpack i armene med rødmosset hud og øjne, sætte sig i bilen hos kammeraten…..

Og da jeg står i køen og damen foran er gået – uden sin vogn, og jeg skubber den væk, og hun kommer tilbage, da jeg er ved at lægge mine varer på båndet, og jeg giver hende pladsen tilbage, mens hun siger “Ja, vi når jo nok det vi skal!”……..

Så er jeg dømmende, urummende, træt af dem og alt muligt andet! Bum!

Og hvad har jeg tænkt mig at gøre ved det?

Ikke en skid!

Bum!

Jooo – jeg har tænkt mig at lære af det.

Jeg arbejder med at acceptere og elske den del af mig der gør, som jeg gør som mor, fordi det eneste der tæller for mig er, at knægten bliver hørt. Fordi hans ord gælder. Fordi jeg HELLER ikke virker, når jeg er træt, uden energi og uforberedt.

For grundlæggende var det det, der bragte mig ud og skide – dén usikkerhed, som også får ham ud og skide. Ud hvor han ikke kan bunde.

Den usikkerhed som vi kan vælge at elske og favne ❤

I kærlighed

2 svar
  1. Eva Hoffland
    Eva Hoffland siger:

    Ja det kan jeg godt nikke genkendende til og forskellen er om som du gør ……tænker her dømte jeg lige et andre menneske og hvilken ret har jeg til det eller om det er noget man bare gør uden at tænke ( vi har ikke nok viden omkring et andet menneske til at dømme det , vi har ikke levet deres liv ) og alivel gør vi det 🤗 Nyder sangen i only human den siger så meget og hvis vi vil være gode ved os selv så anerkend dig selv og andre😋

    Svar
    • Sofia Lykkens
      Sofia Lykkens siger:

      Kære Eva.
      Dejligt du også kan kende de følelse, og ja den sang er skøn 🙂
      Mange kærlige hilsner
      Sofia

      Svar

Skriv en kommentar

Vil du være med i debatten?
Jeg vil elske dit bidrag!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du kan også læse om:

spejlbarn
Min krop er mit åg i mit liv
Den fedeste juicekur dag 2
Den fedeste juicekur - dag 1
hysterisk
Jamen det er jo rigtigt
Udømmende samtaler
Jeg elsker dig
Sygdom som udvikling
at tilpasse sin adfærd
at fejle som mor
Følelesmæssig bankkonto
lær at elske
børn er spejle
råber af mine børn
træt mor
Familien i ferien
Opdragelse
Hvordan slipper man kontrollen
hvem er jeg
bange for at lave fejl
Jeg kan ikke
skælde ud
Bede om omsorg
Forberedelse rygestop
Hvem og hvad er jeg?
Bede om hjælp
En ny rolle i livet
Rygestop
4-trins-proces
smerte at være alene
Healing og omsorg
Autencitet
Beslutsomhed
Midt i en skilsmisse
Selvværd og selvtillid
spejlbarn
Del for mig...Share on FacebookGoogle+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInEmail to someone