,

Når børn er spejle

børn er spejle

Jeg har tidligere skrevet om min kære datter, som er mit spejlbarn.

Det vil sige, hun spejler hver en følelse i mig – også dem jeg ikke selv ser og mærker.

Jeg har brugt uendelige timer på at forstå, når hun reagerede “udenfor boksen”, også fordi hun er så vild og voldsom i sine reaktioner.

Der er ikke nogen gylden middelvej med hende – enten er hun vildt glad og i strålende humør, eller også er hun vildt arrig og gider på ingen måde deltage i noget, og alt er noget latterligt lort – også hendes liv!

Hun ligner sin mor – til forveksling ♥

Forskellen

Forskellen ligger primært i, at jeg havde nogle andre forældre. Nogle forældre der troede mere på regler og retninger, end jeg selv gør (og end hendes far gør).

Jeg lærte at lægge låg på – jeg lader min datter give los.

Nogle gange er jeg i tvivl om, det er at gøre hende en bjørnetjeneste, men hver gang bliver jeg bekræftet senere i processen i, at det er helt super at lade hende reagerer.

For én ting er jo viden og særligt andres viden, som jeg har læst om og hørt om, en anden ting er jo, hvad jeg kan være i, og hvad mine følelser byder mig.

Og jeg kan se, mærke og helt objektivt (næsten 😉 ) konstatere, at når hun har afreageret, skældt ud, grædt og råbt, så vender hun tilbage lettere, friere og gladere ♥

Nogle gange

er mit overskud mildest talt ikke eksisterende.

Åh jo! Der når jeg stadig ud nogle gange!

De der dage, som har været ultra lange – sidst på en ultra lang uge. Hvor kæresten ikke har besøgt os. Hvor vejret er øv hele ugen. Hvor pengene er små. Hvor drengene konstant kommer hjem med mudder på ALT tøjet. Hvor……. ja jeg kunne blive ved.

OG hvor jeg har noget uløst liggende på bordet, siddende i maven, hængende i hjertet og rodende i hjernen.

De der dage kender du godt ikk?!

Den første del af “lorten” er nem nok at håndtere, men den sidste med det uløste…..dét dræner for fuld smadder!

Og så giver min datter den som regel hele armen – på den hårde klinge!

Det kan være som udadreagerende, men det kan også være med at trække sig ind i sig selv og blot blive ked i tide og utide.

Det sidste er det sværeste.

Særligt fordi hun er kæmpe god med sine ord – og derfor kan fortælle mig, at “Jeg føler ikke, jeg burde være her!”

børn som spejleFøj den svier!

Eller “Jeg føler ikke, at jeg er smuk og pæn!” (Hun er 8 år!)

Av av av i mors hjerte.

Så længe jeg er i minus selv, så gransker jeg hendes liv. Jeg undersøger alt om børn med manglende selvværd, ønsket om at dø osv osv osv. Jeg bliver røv-bange og usikker. Jeg græder over, at jeg stadig ikke kan finde ud af at være god nok mor osv osv osv.

Det bruger jeg nogle gange dage på! Ja, jeg gør så!

Nogle gange…..det kommer meget an på graden af overskuds-mangel ♥

Erkendelsen og udredningen

Indtil jeg erkender, at den ligger hos mig!

Naturligvis skal hendes følelser rummes, og hun skal have hjælp til at finde de positive følelser og glæden frem igen!

Men det kan jeg ikke, når jeg er i underskud! Så kan jeg kun tænke farlige tanker og underskuds-tanker – og dermed også kun finde underskuds-løsninger!

Og tro mig, når jeg finder baggrunden – den reelle baggrund i mig – det, der gør, at jeg har det skidt, at jeg ikke er i overskud, så kommer hendes glæde, hendes overskud, hendes positivitet helt automatisk!

Jeg kan stadig blive i tvivl, om denne viden er egocentreret og navlebeskuende……men nej, det er ikke en viden, jeg har fundet på, det er en viden, som kommer af erfaring.

Erfaring om, at når jeg er i balance, når jeg er i overskud, så viser mine små spejle glæden, roen, balancen og nydelsen.

Nogle gange glemmer jeg bare at se, når spejlet smiler og er glad ♥

Helt konkret gør jeg

det, at jeg finder mig en hjælper eller flere!

Så længe jeg har “brug for” at blive i katastrofetanker og underskuds-løsninger, så beder jeg reelt set ikke om hjælp. Måske ringer jeg til en veninde og vil have lov at “hælde vand ud af ørene” og brokke mig og blive aet med hårene.

Men når jeg er klar til overskuds-løsninger, nye muligheder og reel ansvarstagen for mit og mine børns liv, så sørger jeg reel hjælp! Jeg investerer i hjælp! Både med min tid, min energi og ofte også med min økonomi.

Jeg har været så smart at uddanne en veninde – og tak for hende ♥, men jeg søger også professionel hjælp – muligvis fra flere forskellige. Jeg kender via mine mange års erfaring jo lige præcis de mennesker, som kan hjælpe mig. De mennesker som kan finde ind under mine skjold og forsvar – for det er det, der skal til.

Jeg er så “durkdreven” i terapi og diverse behandlinger, at jeg lynhurtigt får overtaget en session, hvis ikke terapeuten / behandleren er skarp og i balance med sig selv. Så jeg har nøje udvalgt ♥

Og så det springende punkt: Jeg tager ansvaret hjem!

Ansvaret er mit – og mit alene.

børn som spejleBørnene har ansvar for at bruge deres ord, de har ansvar for at være dem og ikke mere.

Jeg har ansvar for at give dem ord, forstå deres ord og spørge til jeg forstår – og de føler sig forstået.

Jeg har ansvaret for, at mit liv bliver fyldt med glæde, nydelse og kærlighed.

Og det går jeg 110% efter ♥

 

 

 

 

PS. Husk på mit store online forløb, hvor du også kan lære at bruge spejlene til at blive bedre til at passe på både børn og voksne ♥

Del for mig...Share on FacebookGoogle+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInEmail to someone
0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *