Jeg sikke noget – sikke et lille menneske jeg er, men det er det jeg er – et menneske.

Læs med, hvis du også dømmer andre (utilsigtet naturligvis), og gerne vil kunne leve med dig selv bagefter.

Kender du følelsen som om noget presser din brystkasse sammen?

Som lå du på ryggen med hænderne bundet, mens en kæmpe træder hårdt og længe på hele din brystkasse?

Dét kender jeg!

Rigtigt godt endda!

“Jamen sådan har jeg det altså – min krop er ikke min ven lige nu”

Jeg ved udemærket godt, at det er meget lidt klogt at tænke og tale sådan om sin egen krop, men det er sådan, jeg har det lige nu. Jeg giiiiider ikke alle de behov, og jeg er træt af at skulle passe på den hele tiden. Bum.

Jeg er i mange år blevet vildt – som i VILDT – irriteret over andre menneskers udsættelser. Mennesker som, når jeg forsøgte at hjælpe dem videre, svarede: “Jeg ved det godt!” var det mest provokerende og irriterende svar jeg overhovedet kunne få.

“Iiiih hvorfor fanden gør du det så ikke?? Hvis du ved det, hvorfor handler du så ikke på det?? Jeg fatter det ikke!!”

Det var mine tanker – jeg kunne blive rødglødende.

Er du eller dine børn blevet kaldt (bliver I stadig kaldt) hysterisk?
Det er jeg!
Og min datter er også!
Tjek her, hvad dine muligheder er…