smerte at være alene

Min største smerte lige pt er faktisk at være alene.

Jeg (og du) er et dyr – et flokdyr. Og min største smerte lige nu er, når jeg er alene.

Jeg har aldrig været alene. Jeg har aldrig boet alene. Jeg har altid haft en mand omkring mig – altså siden jeg flyttede hjemmefra.

Jeg eeeeelsker tosomheden. Jeg bryder mig ikke om ensomheden.

Jeg har en kæreste. Han er sød, han er dejlig, og han har sin egen lejlighed. Og sådan skal det forblive – det er aftalen.

Om lidt får jeg mit eget sted – selvfølgelig sammen med børnene – men grundlæggende mit eget sted at bo, uden andre voksne.

Pyyyy – det glæder jeg mig vildt til, men det skræmmer også helt enormt. Som i virkeligt meget.

Hvad kan jeg gøre? Jeg har basalt set to muligheder:

  1. Jeg kan skifte kæresten ud og forsøge at finde en at bo sammen med.
  2. Jeg kan kigge på, hvorfor jeg ikke bryder mig om at være alene.

Hvad tror du, jeg vælger?? He he – ja det er nok ikke svært at regne ud. Min kæreste skal ikke skiftes ud. Han er i mit liv, fordi jeg har brug for ham. Jeg har brug for den ro og stabilitet, som han faktisk er i mit liv. Han lærer mig mange ting, fordi han både er stædig, beslutsom og bjørn – men det skriver jeg nok mere om en anden gang 😉

Lige nu kigger jeg på, hvorfor jeg ikke bryder mig om at være alene….

Hvad sker der, når jeg er alene? Hvad er det “farlige” ved at være alene?

Min hjerne trækker straks kortet med, at vi er flokdyr og trives bedst i flok. Det tror jeg på – sådan helt inderst inde, MEN hvorfor skriger næsten hver en celle i mig de aftner, hvor børnene sover, og jeg er alene – med mig selv??

Jeg er ikke nået til nogen konklusion eller åbenbaring, men jeg trækker vejret, er i det, og er dybt taknemmelig for, at jeg får denne mulighed for at lære endnu mere om mig og mine reaktioner og mønstre.

Jeg vil elske, hvis du i kommentarfeltet vil dele, om du bryder dig om at være alene, hvad du laver, når du er alene, og hvordan du er nået frem til (hvis du er det), at det er ok at være alene.

11 replies
  1. Kristina
    Kristina says:

    Jeg kan faktisk godt lide at være alene. I de travle hverdage, hvor jeg arbejder meget og bruger al min fritid med familien, så er det enormt befriende en gang i mellem bare at kunne være alene med sig selv og sine egne tanker. Hvad laver jeg når jeg er alene?
    Hmm nogle gange går jeg en lang tur, hvor jeg bare nyder at gå lytte, sanse og være nærværende overfor mine tanker. Andre gange zapper jeg forbi facebook, en blog eller andet. Men mest af alt ELSKER jeg at nyde en god bog.
    Det er meget sjældent, at jeg er alene og gør disse ting, måske netop derfor nyder jeg det ekstra meget, når dette er en mulighed. Har netop været på 5 dages forretningsrejse, hvor jeg hver aften var selv. Der arbejde jeg noget af tiden, ellers nød jeg bare de nye omgivelser.
    Fodbad og selvforkælelse er også dejligt, hvis man ikke lige ved, hvad man ellers skal finde på :-). Held og lykke med at nyde din alene tid.

    Svar
  2. Pernille Eliasen
    Pernille Eliasen says:

    Åhhh, hvor jeg kender den frygt og hvor har jeg brugt mange år på at dulme min frygt og angst med arbejde, byture, veninder og dårlig kæresteforhold. Min grundlæggende angst for at blive forladt og ende op så ensom kattedame i en faldefærdig hytte langt ude i en skov har ubevidst styrer mine tanker, følelser, handlinger og ophævet alle mine grænser. Jeg har styrter rundt som en gal og dybestset forlad mig selv…….. Sådan var det sådan er det ikke mere.
    Med bevidsthed om min grundfølelse har jeg ryddet ud i det der ikke var godt for mig, jeg har sat grænser og stået ved mig på en måde jeg ikke har oplevet før.
    Helt lav praktisk har jeg givet mit hus en kærlighedsoverhaling så jeg har det dejligt i mine rammer. Jeg har friske blomster, tænder lys og lytter til dejlig musik – Jeg har fokus på hvad der gør mig glad og tilpas. Jeg skriver dagbog og registrere mine tanker og arbejder på at bryde de tankemønstre der ikke gavner mig. Jeg går ture, jeg løber og jeg dyrker yoga på stuegulvet når børnene sover. Jeg see mine veninder. Jeg nærer min krop og mine celler med ordentlig mad. Jeg lytter til meditationer og modtager healing – Specielt de to sidste ting har virkelig rykket på min grundfølelse og jeg har aldrig levet så stille som jeg gør lige nu og været i sådan en ro med at leve så stille som jeg gør lige nu. Jeg falder også i fjernsyns og facebook fælden men det har jeg fred med for i bund og grund handler alt jo om balance. Jeg har skabt nogle rammer og noget indhold krydret med nogle fantastisk ven/inder som gør der muligt for mig at være hjemme i mig selv. Jeg kan nu tage den ensomme og forladte lille pige der bor i mig i hånden og kigge hende i øjnene – Jeg flygter ikke længere ❤️

    God rejse til dig

    Svar
    • Chiara Sofia
      Chiara Sofia says:

      Tusind tusind tak for dine ord Pernille ♥

      Hold nu fast, hvor er jeg glad for din fortælling. Det er stor stor inspiration.
      Jeg tror, at jeg er et sted midt imellem dulmen og roen ♥

      Igen tusind tak ♥

      Svar
  3. Jane Sinding
    Jane Sinding says:

    Har også været der.. men har lært at nyde det og mit hjem. Være god ved sig selv og forkæle sig selv. Nyder om aftenen (når jeg ikke er på job) at tænde stearinlys, hygge med en god bog, strikketøjet eller en god film. Lave et lækkert fodbad og tænde duft lys. Invitere veninde til hygge eller tage ud til dem..
    Men ok, ind imellem kommer det da frem at der nogle dage mangler en.. og den dag kommer sikkert også. Tænker ofte at den dag han dukker op og det skal Være et forhold som dit hvor vi ikke behøver bo sammen. Eller måske han har job hvor han ikke er hjemme hver dag.. Har været alene længe og ja derfor nok de sidste tanker ☺

    Svar
  4. bente
    bente says:

    Hej Sofia

    Du skriver om, at være alene. Du kan ikke li at være alene, og arbejder med at finde ud af, hvorfor det er så træls at være alene. Du spørger, om andre har det på samme måde, og hertil vil jeg fortælle, at jeg har det både og. Til hverdag kan jeg godt finde det træls at være alene, fordi jeg kan kede mig, kan ikke finde ud af, hvad jeg vil lave, skal jeg køre i byen? Invitere gæster? æSe fjernsyn? Høre musik? strikke? Hækle? Jeg har aldrig været bange for at være alene. Efter en weekend, ferie osv. elsker jeg at være alene. Så er det tid til afkobling, reflektioner, osv. Så nej, jeg er aldrig bange for at være alene 🙂

    Svar
    • Sofia Lykkens
      Sofia Lykkens says:

      Kære Bente.
      Tusind tak fordi du deler ❤ Det betyder meget!
      Som jeg skrev på facebook, så er jeg kommet en del videre, og jeg skal nok opdatere omkring, at jeg heller ikke længere har problemer med at være alene ❤
      I kærlighed
      Sofia

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *