Bange tillid

I sommer 2014 blev jeg skilt fra faren til mine tre små børn.

I første omgang blev jeg ked af det, så vred (lidt i hvert fald), så ked af det, og så begyndte tågen at lette.

Vi havde begge to vidst det i lang tid – altså at vi ikke ville blive gamle sammen. Vi har gået i al verdens terapier og arbejdet med diverse planer osv osv. Men det ændrede ikke på, at vi ikke var gode sammen længere.

Jeg havde ikke bedt om skilsmisse, fordi jeg frygtede for børnenes reaktion. Frygtede for at det ville blive alt for hårdt for vores tre små børn.

Da min ex-mand havde lagt kortene på bordet og sagt, at nu var det slut, og jeg var kommet mig over det første chok, mærkede jeg lettelsen. Jeg mærkede, at det var det rigtige at gøre.

Ret hurtigt derefter mødte jeg en ny mand. Faktisk så hurtigt, at jeg fik en del kommentarer på den konto. Både familie og enkelte venner mente, at jeg var lige hurtig nok. De nære og kære var og er dog ikke dømmende, og mærkede med det samme, at han var (og er) rigtigt god for mig.

Faktisk mødte jeg ham på nettet et sted, hvor “man normalt” ikke finder kæreste-potentiale. Og slet ikke med den profiltekst jeg fik smidt på kl. lort en lørdag aften, hvor en veninde opmuntrede mig – kraftigt.

Men jeg fandt ham – lige præcis ham, der kunne og kan give mig det, som jeg har brug for, fordi jeg sendte ønsket ud, forventede positivt resultat og handlede udelukkende på min lyst.

Det er nemlig sådan både du og jeg skaber det liv, vi drømmer om.

Sig hvad du vil ha, tro på du har fortjent det, og gå efter det.Punktum.

Nu har jeg sendt et nyt ønske ud. Og jeg tror på, at jeg har fortjent det og har godt af det. Og jeg går efter det.

Nu står det liiige foran mig. Klar til at gå efter.

Nu er jeg bange.

Jeg er bange, fordi nu skal jeg handle ud fra min lyst – og min hjerne slår straks knuder.

Jeg vil gerne have mit eget sted at bo; to unikke lækre huse står klar til, at jeg siger “ja tak”. Men hey det er første gang i hele mit liv, at jeg skal bo alene. Det er første gang i mit liv, at jeg skal træffe beslutningen alene. Ud fra min lyst. Pyyy.. det giver altså hjertebanken og rysten på hænderne.

Jeg vil gerne have et godt forhold til min ex, så vi kan samarbejde omkring børnene. Det “kræver”, at han også har det godt. Så nu er han blevet forelsket. Han har fundet en kvinde, som giver ham kriller i maven osv.
Men HEY….så skal mine børn jo måske hilse på en ny kvinde. Måske kommer der en kvinde ind i deres liv, som kan give dem noget, jeg ikke kan. Hun er jo en anden end mig. Hun kan noget andet. Hun er noget andet. DET har jeg helt sikkert ikke skrevet under på nogen steder!

Så hvad gør jeg?

Jeg trækker vejret. Giver mig god tid. Og når jeg mærker frygten, nøjes jeg med at trække vejret, og udsætter beslutningen til frygten er healet med kærlighed.

For jeg VED, og jeg har 100% tillid til, at Universet, eller hvad vi nu skal kalde det, ikke giver mig større opgaver, end jeg kan klare.

Men jeg indrømmer gerne, at jeg er bange, og at jeg har MEGET brug for healing og DYB vejrtrækning i øjeblikket.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *